Hvor kan du selv gøre

Rådgivning og forebyggelse

Her kan du få forskellige gode tips til at tackle den svære situation

Hvis du får mistanke om, at dit barn har fået problemer med stoffer er det naturligt at blive vred, skælde ud, gå i panik eller at blive skuffet, bange og ked af det.

Dette er en helt almindelig reaktion, som du skal give dig selv lov til at få. Men det er en god idé at være opmærksom på, hvordan du handler, når du snakker med dit barn om det.

Din støtte er vigtig

Din støtte er vigtig. Både i den første tid, hvor stofferne skal lægges på hylden. Men også på længere sigt.

Det kræver meget at opbygge både identitet og en vennekreds, hvor stofferne ikke længere er i centrum. En stor del af dit barns liv handler måske om stoffer. Dit barn kan være fokuseret på, hvornår det er muligt at skaffe penge eller stoffer.

Det kan være en meget stor opgave for en ung at komme videre efter en periode med et stort forbrug af stoffer. Nogle unge beskriver det som at skulle starte forfra på et helt nyt liv.

Nogle unge kan have brug for professionel behandling for at komme videre. Andre klarer sig med støtte fra deres private netværk. Uanset hvilken vej dit barn vælger at gå for at få hjælp, er der en hel del du kan gøre for at hjælpe.

Lyt til dit barn

Det er vigtigt, at lytter til dit barn uden at virke fordømmende.

Dialog kan kræve stor anstrengelse. Især hvis tillidsbrud, skuffelse, vrede og sorg har spillet en vigtig rolle i jeres forhold.

Selvom det kan være en hård oplevelse at opdage, at dit barn har et stort forbrug af stoffer, er det vigtigt hvordan du reagerer. Mange unge har lettere ved at gøre noget ved deres forbrug, hvis de oplever, at deres forældre lytter til dem og viser tillid og forståelse.

Viden om stoffer

Det kan hjælpe dig til en god dialog med dit barn, hvis du ved noget om stoffer.

Du behøver ikke at blive ekspert, men det er godt at vide lidt. Her på sitet kan du læse fakta om stoffer og om hvor mange og hvorfor unge bruger stoffer.

Vær rolig når I snakker sammen

Sørg for selv at være rolig. Hvis du kan mærke, at jeres snak er ved at køre af sporet, fordi I begge bliver for pressede, kan I lave en 'time out'.

Du kan foreslå at fortsætte samtalen på et andet tidspunkt, når I begge har fået en pause.

Det er også vigtigt, at der er tid og ro til jeres snakke. De kan foregå steder, der er rare for jer begge. I kan eventuelt lave noget sammen samtidig: Gå for eksempel en tur sammen.

Farvel til hvorfor

Hvorfor? er et spørgsmål, der meget let kommer til at lyde som en anklage. Det vil ofte gøre dit barn defensivt og gøre det svært for jer at få en god snak.

Det ville måske også være svært for dit barn at svare ærligt på spørgsmålet. Dit barn har sandsynligvis ikke taget en aktiv og målrettet beslutning om at få problemer med stoffer og at gøre dig ked af det.

Det er ofte bedre at stille spørgsmål, der åbner dialogen og lægger op til andre svar end blot et nej eller ja. Spørgsmål som begynder med "hvordan", "hvornår", "hvad", "hvor" kan være gode.

Giv dit barn plads

Det er vigtigt at være åben overfor dit barns version. Ved at lytte efter hvad der er dit barns perspektiv skaber du gode muligheder for at snakke hyggeligt sammen.

Du kan også spørge til hvordan dit barn oplever sit liv, sin familie og sit brug af stoffer. I kan tale om, hvad stofferne giver den unge. Det kan være et godt udgangspunkt for at snakke om fordele og ulemper ved stofferne.

Det er vigtigt at undgå skræmmebilleder eller moralprædikener. Det har sjældent den ønskede virkning og vil sikkert hurtigt lukke for dialog og tillid. Skriv eventuelt ting fra samtalen ned undervejs, og læs det igen senere, når du er alene og er kommet lidt på afstand af samtalen.

Hjælp dit barn med at sætte små, men realistiske mål

I kan sammen forsøge at opstille nogle realistiske mål. De må meget gerne være bitte små. Opfyldelse af små mål giver energi til opfyldelse af de større mål.

Det er vigtigt, at det ikke handler om, hvad den unge skal ændre. Der skal være ting alle involverede skal ændre, hvis dit barn skal gå entusiastisk ind på ideen.

Vær åben om dine håb og din tiltro til dit barn. Men husk at respektere, hvis dit barn har brug for at tage museskridt i starten.

Husk dig selv

Du er også en vigtig person - både i dialogen og i det videre forløb. Derfor er det væsentligt at du kan sparre med venner eller familie.

Det kan også være, at en anden nær voksen eller en pædagog fra klubben kan hjælpe. Men vær opmærksom på, at dit barn skal have ordentlig besked. Så opleves det ikke så let som et overgreb eller utidig indblanding, at du har involveret andre voksne.

Bevar tålmodigheden

Det er en lang proces, du nu har startet. Det tager tid og kræver stor tålmodighed at vende udviklingen. Du kan ikke forvente, at én samtale vil løse alle problemer, men det er første skridt på vejen.

Og det første skridt er altid det vigtigste: Så har man flyttet sig.

Kilde: Uturn.dk

 

 

Tårnby frise
×

Cookie info