Knallertkørsel

COLOURBOX1962937

Knallertkørsel er sjovt og knallerten er et vigtigt transportmiddel for mange. Men det er ikke helt ufarligt at køre på knallert, og faktisk er knallerten det farligste køretøj i trafikken.

Knallertkørsel

Hvert år dræbes mellem 30 og 40 knallertkørere i trafikken, og mere end 500 kvæstes hårdt. Målt i forhold til at køre i bil er knallertkørsel 75 gange farligere

  •  Aldrig køre uden at få spændt hjelmen rigtigt.
  • Aldrig køre på tunede knallerter.
  • Aldrig køre knallert når du har drukket alkohol.
  • Aldrig køre knallert uden gyldigt knallertkørekort og gældende ansvarsforsikring
  • Aldrig køre to på en knallert

Til forældrene

Det er dig, dit barn lytter til. Din rolle som forældre er vigtig, når unge skal køre sikkert.

Klare aftaler og snak om, hvad der er tilladt og hvad der ikke accepteres, er vigtigt. Det er dig, dit barn lytter til.  

Tal sammen
Unge har brug for klare retningslinjer og hjælp til at vælge, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vis interesse og engagement for dit barns ønske om at køre knallert, og sæt gerne ord på dine bekymringer.

Klare aftaler
Lav klare aftale med dit barn, så det er klart, hvordan man opfører sig i enhver situation. Det kan f.eks. være altid at køre med hjelm, ikke at køre, når man har drukket og først køre på knallert, når køreprøven er bestået.

Regler for lille knallert
Vær sikker på, at I alle kender og respekterer reglerne, som er gældende, når man kører lille knallert

  • Du skal være 16 år og have kørekort/knallertbevis, før du må køre i trafikken. 
  • Du må højst køre 30 km/t.
  • Du skal bruge en godkendt styrthjelm.
  • Du må ikke køre spritkørsel.
  • Der må kun sidde én person på knallerten.
  • Du skal følge de færdselsregler, der gælder for cykel.
  • Du skal have dit knallertbevis/kørekort på dig, når du kører knallert

Har din knallert ikke nummerplade, skal du have forsikringsbevis på dig.

Love og regler for knallertkørsel

Når du er fyldt 16 år, kan du få knallertkørekort, men du kan allerede begynde til knallertundervisning, når du er 15 år og 6 måneder. Så får du kørekortet på din 16 års fødselsdag.

  • Husk knallertbevis! Du skal altid medbringe knallertkørekort og ansvarsforsikring, når du kører knallert. Ellers får du en bøde.
  • Husk knallertbevis! Du skal altid medbringe knallertkørekort og ansvarsforsikring, når du kører knallert. Ellers får du en bøde
  • Kør ikke for stærkt
  • Brug styrthjelm! Du skal altid bruge en godkendt styrthjelm og spænde den.
  • Kør ikke med alkohol i blodet. Bøder gives alt efter promille-størrelse. Du skal heller ikke køre knallert, hvis du er træt, syg eller søvnig
  • Husk forsikring. Alle knallertkørere skal medbringe en gyldig ansvars/præmieforsikring. Hvis du låner din knallert ud til en kammerat, skal han eller hun medbringe kvitteringen.
  • Kør ikke ulovligt. Sanktioner for ulovlig knallertkørsel er strenge. Du risikerer både at knallerten konfiskeres, at miste retten til knallertkørsel og at du må vente med dit bilkørekort

I januar 2013 blev sanktionerne for at overtræde færdselsloven på lille knallert skærpet. Sanktionerne gælder for alle, der kører lille knallert. Det betyder, at det kan få store konsekvenser, hvis du kører ulovligt. Du kan miste retten til at køre knallert, knallerten kan blive konfiskeret, og du kan få store bøder. Er du under 18 år, kan du få udskudt tidspunktet for, hvornår du må tage kørekort til bil. Hvad skal der til, for at kørekortet til bil kan blive udskudt? Du kan få udskudt tidspunktet for, hvornår du må tage kørekort til bil, hvis du er under 18 år og får en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert. Kørekortet til bil bliver udskudt 6 måneder.

Dvs. at du først kan få kørekort til bil, når du  er 18 ½. Hvis du kører på knallert, selvom du er frakendt retten til det, og du begår nye overtrædelser, kan dit kørekort til bil blive udskudt i endnu længere tid (op til 2 år).

Tårnby frise
×

Cookie info