Ecstasy

Ecstacy er et af de såkaldte feststoffer. Det kaldes denne gruppe stoffer, fordi de virker stimulerende, fjerner træthed og gør brugeren opstemt og glad.

Ecstacys virkning
Ecstacy er det almindeligt kendte navn for et stof med den kemiske betegnelse MDMA. Det er et stof, som er beslægtet med amfetamin, og virkningen minder også på mange måder om amfetaminens virkning. Ecstacy er dog et endnu mere problematisk stof end amfetamin. Ecstacy er et centralstimulerende stof, som virker i hjernens belønningssystem eller glædes-/velværesystem, på tilsvarende vis som kokain og amfetamin. Ved at bruge ecstacy tilfører man kunstigt hjernen en voldsom stimulans, som øger aktiviteten i de systemer i hjernen, der styrer glæde og velvære. Man kender ikke halveringstiden af ecstacy i kroppen. Derfor ved man ikke hvor længe det er om at blive udskilt fra kroppen. Derudover påvirker ecstacy oplevelser og fornemmelser af sult og tørst, af træthed og af sensualitet og seksualitet.


Ecstacyrusen
Den mest markante rusoplevelse på ecstacy er eufori eller ekstase - deraf det engelske navn. Denne virkning indtræffer i løbet af en halv time efter indtag. Man føler sig godt tilpas, bliver snakkesalig, bliver vågen og aktiv og typisk også mere kærlig. Sanseindtryk opleves stærkere, f.eks. musik men også forholdet til andre mennesker.

Denne rus varer mellem 4 og 6 timer på en dosis omkring 120 mg af det rene stof, MDMA. Ved indtag af større doser opnås der ikke en heftigere rus, men derimod får stoffet en hallucinerende virkning, hvor brugeren oplever sanseindtryk, som ikke er virkelige. Hallucinationsoplevelser ved brug af ecstacy er et forgiftningstegn. Det er også almindeligt at opleve ildebefindende, stærk tørst, muskelspændinger, krampe i kæberne, rystelser og svedeture ved normale doser.

Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv.

Ecstasy

Ecstasy er et stimulerende og hallucinerende stof, der typisk sælges i pilleform.

Det aktive stof hedder MDMA (3,4-methylendioxymethamphetamin) men pillerne kan ikke sjældent indeholde andre virksomme stoffer såsom: metamfetamin, ketamin, kokain, efedrin eller koffein.

Det kan derfor være svært at vide, hvad det er man indtager og hvilke virkninger (og bivirkninger) man risikerer.

Udseende

Ecstasy sælges oftest i tabletform (50-150 mg). Tabletterne forsynes med logoer, som en slags 'mærkevarer'. De er tit meget farvestrålende. Af og til ses ecstasy også som kapsler, pulver eller i flydende form.

Indtagelse

Som regel sluges tabletterne, sjældnere sniffes stoffet eller det ryges. Meget sjældent injiceres det. Ecstasy betragtes som et 'feststof'. Som med mange andre stoffer bruges ecstacy sjældent alene, men blandes med andre stoffer, alkohol og hash.

Virkninger og bivirkninger

Ecstasy virker både stimulerende og hallucinerende. Virkningen indtræder normalt indenfor 30-45 minutter og varer typisk 4 til 6 timer.

Ecstasy øger energien, forvrænger oplevelsen af tid og rum og øger nydelsen af f.eks. berøring. Mange bruger det til at mindske hæmninger og fremme en følelse af nærhed, empati og seksuel ophidselse. Nogle uønskede psykologiske virkninger omfatter forvirring og angst, depression, paranoia og søvnproblemer.

Nogle undersøgelser tyder på at ecstasy på langt sigt kan øge risikoen for - måske vedvarende - problemer med hukommelse og indlæring.

Fysiske virkninger

Nogle uønskede fysiske effekter kan nævnes: muskelspændinger, rysten, tænderskæren, muskelkramper, kvalme, mathed, kulderystelser, svedtendens og sløret syn. Høje doser af MDMA kan påvirke evnen til at regulere kropstemperaturen, hvilket resulterer i en kraftig stigning i legemstemperaturen (hypertermi). Det kan føre til lever, nyre- og hjerteproblemer. I værste fald død.

Alvorlig dehydrering kan skyldes en kombination af stoffets virkninger og de overfyldte og varme omgivelser, hvor stoffet typisk indtages.

Oprindelse og historie

Ecstasy blev fremstillet i 1914 som et slankemiddel, men det blev aldrig brugt til formålet. Senere blev det i USA af og til brugt i forbindelse med psykoterapi..

Fra slutningen af 70'erne er det blevet brugt som et feststof specielt ved technofester.

Klide:  http://www.uturn.dk

 

Tårnby frise
×

Cookie info