Kokain

Kokain

Kokain er et alkaloid. Et naturligt kvælstof, der udskilles fra koka-blade med kemikalier. Crack er uren kokain. Altså en basisk form for kokain, der er forarbejdet med kemikalier, og derfor indeholder rester af disse.

Kokain er et alkaloid. Et naturligt kvælstof, der udskilles fra koka-blade med kemikalier. Crack er uren kokain. Altså en basisk form for kokain, der er forarbejdet med kemikalier, og derfor indeholder rester af disse.

Udseende

Kokain er et hvidt pulver af krystaller med en let bitter smag. Derfor kaldes kokain også tit "sne" i folkemunde. Crack er forarbejdet til små hårde flager eller klumper i hvide, beige eller gråsorte farver.

Indtagelse

I pulverform kan kokain sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller indsprøjtes direkte i blodet. Modsat normalt kokain kan crack ryges. Derfor virker det ekstra hurtigt, men indebærer større risiko for overdosis og død.

Virkninger og bivirkninger

Kokain påvirker centralnervesystemet på næsten samme måde som amfetamin, dvs., at det virker stimulerende, opkvikkende og appetitnedsættende.

Når kokain ryges, indsætter virkningen i løbet af 5-10 sekunder og varer 20-40 minutter. Når kokain sniffes gennem næsen, indsætter virkningen langsommere, topper i løbet af en halv time og varer i alt 60-90 minutter.

Man føler sig energisk, selvsikker, opstemt og udadvendt. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. Følelserne forstærkes, herunder angst og vrede, hvis nogen eller noget kommer i vejen. Personen virker overaktiv, selvcentreret, dominerende og er svær at tale fornuftigt med. Pupillerne er udvidede, og musklerne er spændte.

Umiddelbart efter rusen kan der følge en ganske voldsom nedtrykt sindstilstand.

Kokain kan medføre en hurtigt indtrædende psykisk afhængighed, som præges af en voldsom trang til igen at indtage stoffet for at opnå dets rus virkninger.

Fysiske virkninger

Kokain ændrer hjernen kemisk ved at påvirke de signalstoffer, som nervecellerne anvender til at kommunikere med hinanden. I hjernen forstærker kokain først og fremmest virkningen af signalstoffet dopamin, der spiller en meget vigtig rolle for indlæring og belønning af adfærd og dermed for gentagende indtagelse af kokain.

Kokain kan nedsætte hjernens blodforsyning, så dele af hjernen bliver ødelagt. Kokain kan også svække hjertets funktion. Snifning af kokain irriterer næsens slimhinder kraftigt og fremkalder næseblod.

Uden stoffet bliver personen irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt og nedtrykt.

Oprindelse og historie

Kokain blev opdaget i slutningen af 1800-tallet og blev bl.a. brugt af Sigmund Freud. Kokain var i århundreder brugt som rusmiddel og som hjælp mod træthed. Det virker lokalbedøvende, og den egenskab blev tidligere udnyttet i lægemidler.

Stoffet var en af de vigtigste ingredienser i de første Coca Colaer i 1886. Den sidste Cola med kokain blev solgt i 1903, da man opdagede skadevirkningerne.

Kokainmisbruget tog fart i 1970'erne, da yuppierne i den vestlige verden kastede sig over stoffet.

Klide. http://stofinfo.sst.dk/Foraeldre/Fakta_stof/Kokain.aspx

Tårnby frise
×

Cookie info