Snifning

Snifning

"Snifning" refererer til dampe fra giftige stoffer, der sniffes for at opnå en hurtig rus. Af mere end 1.000 husholdnings- og andre almindelige produkter, som kan misbruges til snifning, anvendes oftest skocreme, lim, toluen, benzin, lightergas, lattergas eller "whippets," spraymaling, rettelak, rensevæske, amylnitrit eller "Poppers," friskluft-spray og lakfortynder eller andre opløsningsmidler.

Udseende

Det kan i sagens natur være svært at beskrive hvordan det sniffede stof ser ud. Fælles for næsten alle stoffer der sniffes, er at de er mærket med en eller flere advarsels markeringer. (bl.a. TX, T, C, Xn, Xi, N).

Indtagelse

Snifning vil sige, at man indånder stoffet igennem næsen eller munden. Snifning kan foregå direkte fra den beholder der indeholder stoffet, som det er tilfældet med lightergas. Andre gange hældes stoffet på en klud og sniffes derfra.

Virkninger og bivirkninger

Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der.

Rusen varer i 30‑45 minutter, og det er ikke udsædvanligt at folk, der sniffer, gør det flere gange i træk. Når rusen er aftaget bliver man træt og sløv, får hovedpine og måske kvalme og opkastning. Det er også almindeligt, at man sover uroligt og får mareridt.

Fysiske virkninger

Snifning er langt farligere end brugen af alkohol. Der er stor risiko for dødelig forgiftning ved snifning.

Snifning af lightergas kan give svære hjerneskader meget hurtigt. Hjernen består af fedtvæv og eftersom gassen er et opløsningsmiddel, der opløser fedt, vil der ske alvorlige skader. Gassen dræber hjerneceller og hjernen skrumper. Den skade som sker på hjernen bliver ikke "gendannet", hvilket betyder at skaden vil være for altid.

Snifningen påvirker åndedrætssystemet og hæmmer vejrtrækning, således at den risikerer at stoppe. Snifning påvirker desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Risikoen for overdosering er meget stor, da der er meget lille forskel på den mængde der giver en rus, og den mængde der forgifter.

Længere tids snifning kan skade hjernen og give hukommelses- og koncentrationsbesvær samt en dårlig indlæringsevne. Der er også risiko for skade på nyere, lever og knoglemarv. Nogle stoffer der sniffes kan ligeledes være kræftfremkaldende. Man kan blive afhængig af at sniffe.

Oprindelse og historie

Ifølge sundhedsstyrelsen havde hvert 10. barn i alderen 12‑16 år havde i 2006 prøvet at sniffe lightergas. Grunden til dette overraskende store antal, skal nok findes i lightergassens lette tilgængelighed.

Kilde. www.uturn.dk

Tårnby frise
×

Cookie info