Unge og seksualitet

Kaerlighed

Seksualitet er en del af ethvert menneskes liv - også helt små børn, der udforsker deres seksualitet, når de fx leger doktorlege og 'mor, far og børn'.

Seksualitet er mange ting, og det har ikke nødvendigvis noget med sex at gøre - men det kan også godt handle om sex. Seksualitet handler blandt andet om at kende sig selv, sin krop og sine følelser. At vide noget om, hvordan ens krop ser ud og udvikler sig. Og finde ud af - når den tid kommer - hvem man har følelser for, og hvem man har lyst til at kysse eller have sex med.

Få hjælp

For nogle børn og unge kan det være svært at udforske sin seksualitet, fordi man føler sig anderledes. Det kan fx være, hvis man ikke føler sig som det køn, man er født med. Eller hvis man ikke føler sig tiltrukket af det modsatte køn, men af sit eget køn. Men det kan også være svært fx at se anderledes ud end de andre, have større bryster end sine veninder, være forelsket i sin lærer eller føle, at ens grænser bliver overskredet af en voksen - eller et andet barn. 

Ligegyldigt hvad du tumler med, er det altid en god hjælp at tale med nogen. Det kan du gøre enten hos Sexlinien for Unge, GirlTalk, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), AIDSlinien eller på BørneTelefon -

Dine rettigheder

Alle børn har ret til at være den, de er - og den, de føler sig som. Det betyder, at der ikke er nogen, der må forhindre dig i at udforske din seksualitet - med mindre du gør noget, der ikke er lovligt. Det står der blandt andet noget om i straffeloven.

I den står også, at den seksuelle lavalder er 15 år. Det er en regel, der skal beskytte børn mod, at voksne vil dyrke sex med dem. Hvis man er under 15 år og dyrker sex med en anden person, der også er under 15 år, så bliver man ikke straffet. Voksne må aldrig dyrke sex med børn, der er under 15 år. Selv om man er 15 år, er der stadig nogle begrænsninger - man må fx ikke dyrke sex med sin lærer, selv om man er over 15'

Kilde: boerneportalen.dk

Tårnby frise
×

Cookie info