Bekymret om stoffer?

Trist ung kvinde.

Er du bekymret for en ven eller veninde?

Der er mange måder at støtte din ven eller veninde, der har et problem med hash eller stoffer. Vi har skrevet nogle forslag til, hvad du kan gøre.

At fordømme kan skubbe dem væk

Det kan være svært ikke at være fordømmende og bebrejdende, men det er vigtigt, at du er viser, at du er bekymret uden at være bebrejdende. Du kan nemlig hurtigt skubbe den, du ønsker at hjælpe, længere væk fra dig og måske længere ud i misbruget, hvis du fordømmer.

Husk at anerkende og rose

Det er vigtigt at anerkende og rose din ven eller veninde, når de gør noget godt, også selvom det måske er en lille forandring. Vi alle har brug for at blive anerkendt og rost, så får vi bedre overskud til at skabe de positive forandringer i vores liv.

Hjælp din ven eller veninde med de initiativer de har, også selvom det er små ting i dine øjne.

Hvad får din ven ud af hashen eller stofferne?

At være nysgerrig og opsøgende på hvad hashen eller andre stoffer gør for din ven eller veninde. Igennem nysgerrighed viser du, at du gerne vil i dialog og viser, at du forsøger at forstå deres problem.

Mange bruger stofferne til at slippe for noget i deres hverdag. Det kan være, at der aldrig er nogen, der har være nysgerrig på deres problematik.

Sæt noget i stedet

Det er en god idé at hjælpe din ven eller veninde i gang med noget andet end stofferne, det kunne være nogle aktiviteter eller en hobby. Det kan være, at de engang har været interesseret i en sportsgren, men at stofferne fylder for meget nu. Det kan også være, at dit selskab kan være nok til, at de vælger stofferne fra.

Tag problemet seriøst

Det er rigtig vigtigt, at du viser, at du tager deres problematik med stoffer rigtig alvorligt, og at du kan sætte dig ind i, hvordan stofferne virker. Det kan være med til, at du bedre forstår, hvilken svær situation, de står i. Du kan finde oplysninger om stoffer på vores side Fakta omkring stoffer

Du kan hjælpe - men ikke forandre andre

Hvis din ven eller veninde ikke er klar til at blive hjulpet, så er det vigtigt, at du viser og fortæller din ven eller veninde, at du er der den dag, de gerne vil have hjælp, så er du klar til at støtte dem.

 

 

×

Cookie info